Ordliste: våbenreglerne fra A til Å

Aftageligt magasin

Aftagelige magasiner er væsentlige våbendele, der kræver tilladelse (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 1). Har du våbentilladelse eller våbenpåtegning til særligt farlige våben, må du ikke have aftagelige magasiner til over 10 patroner, der passer til halvautomatiske våben med centraltænding eller repetervåben; gælder tilladelsen pistoler, er grænsen 20 patroner (våbenbekendtgørelsens § 10 a, stk. 1). Politiet kan i særlige tilfælde dispensere, og tilladelser fra før 14. september 2018 har en overgangsregel (§ 10 a, stk. 3 og 4, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Boksrum

Et støbt rum med et sikringsniveau svarende til mindst EN 1143-1 grade 1. Opbevarer du flere end 25 våben og vekselsæt eller flere end 10 særligt farlige skydevåben, skal det ske i et boksrum eller i et sikringsskab, der er godkendt efter mindst grade 1, og der skal være et automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, der sender alarmen til en døgnbemandet kontrolcentral, som Rigspolitiet har godkendt (§ 24, stk. 5, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Deaktivering

Et skydevåben deaktiveres efter dansk ret ved, at hele våbnet med undtagelse af skæfte og kolbe skæres igennem på langs. Politiet kan undtagelsesvis godkende deaktivering efter EU’s tekniske regler (gennemførelsesforordning (EU) 2015/2403), udført af en erhvervsdrivende med tilladelse eller et statsligt museum. Et våben, der er deaktiveret på en af disse måder, er ikke længere omfattet af våbenlovens forbud mod skydevåben uden tilladelse (våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 1-4).

Læs mere →

Deponering

At våben og ammunition afleveres til opbevaring hos politiet eller en anden myndighed. Politiet kan bestemme, at våben i et dødsbo eller konkursbo skal deponeres (våbenbekendtgørelsens § 46, stk. 3), og at våben straks skal deponeres, når en tilladelse er udløbet eller tilbagekaldt (våbenbekendtgørelsens § 50, stk. 4).

Læs mere →

Dødsbo

Boet efter en afdød. Våben og ammunition i et dødsbo må arvingerne eller den, der varetager boet på deres vegne, besidde uden særskilt tilladelse i op til 4 uger efter dødsfaldet; inden da skal der søges om tilladelse, eller våbnene skal afhændes. Det samme gælder kurator i et konkursbo, regnet fra konkursdekretet. Politiet kan kræve deponering og under særlige omstændigheder forlænge fristen (våbenbekendtgørelsens § 46).

Læs mere →

EN 1143-1 grade 0 og grade 1

Den europæiske standard for sikringsskabe og boksrum; jo højere grade, jo større modstand mod indbrud. Våbenbekendtgørelsen kræver mindst grade 0 for op til 25 våben og vekselsæt, heraf højst 10 særligt farlige, og mindst grade 1 – i sikringsskab eller støbt boksrum og med indbrudsalarm – derover (§ 24, stk. 4 og 5, i våbenbekendtgørelsen). Et tilsvarende sikringsniveau er også tilladt; hvordan det dokumenteres, siger bekendtgørelsen ikke.

Læs mere →

Europæisk skydevåbenpas

Også: europæisk våbenpas. EU’s dokument for jægere og sportsskytter, der rejser med deres skydevåben mellem medlemsstaterne (direktiv (EU) 2021/555, artikel 17). Våbenbekendtgørelsen nævner passet ved midlertidig udførsel af jagt- og konkurrencevåben ud af EU: Her skal det vises frem, men har du bopæl i Danmark, kan du i stedet aflevere en blanket til toldekspeditionen eller vise en erklæring (våbenbekendtgørelsens § 33, stk. 4).

Genopladning

Også: genladning. Selv at lade patroner. Tilladelse til genopladning til eget brug gives efter våbencirkulæret kun til medlemmer af skytte- og jagtforeninger eller indehavere af gyldigt jagttegn, som har gennemført et kursus i genopladning godkendt af Rigspolitiet, og den giver adgang til at købe røgsvagt krudt, fænghætter, patronhylstre og projektiler (våbencirkulærets § 10, stk. 1). Tilladelsen gælder i 5 år (våbenlovens § 6 d, stk. 4), og krudtet opbevares efter bekendtgørelsen om eksplosivstoffer (våbencirkulærets § 10, stk. 5).

Læs mere →

Glatløbede haglgeværer

Haglgeværer med glat løb. Med jagttegn eller våbenpåtegning må du uden våbentilladelse have dem, hvis pibelængden er mindst 55 cm, kaliberet højst 12, og de højst rummer 2 patroner; andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm må du erhverve og besidde (våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2). Erhvervelsen skal anmeldes til politiet inden 8 dage (våbenbekendtgørelsens § 52, stk. 1), og tilladelse til haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm gives uden begrænsning i antal (våbenbekendtgørelsens § 51).

Læs mere →

Gyldighedstid

Den tid, en tilladelse gælder. Våbentilladelser gælder i 5 år, til pistoler i 2 år og til riflede jagtvåben til jægere i 10 år; tilladelser til genopladning og til indkøb af sortkrudt gælder i 5 år, og politiets samtykke til jagttegnet så længe som jagttegnet (våbenlovens § 6 d). Udløber en tilladelse, kan våbnet ifølge våbenbekendtgørelsen “efter politiets bestemmelse herom” besiddes i 4 uger; inden da skal der søges om ny tilladelse, eller våbnet skal afhændes (§ 50, stk. 1 og 2, i våbenbekendtgørelsen). Om de 4 uger gælder af sig selv, siger teksten ikke klart.

Læs mere →

Indførsel

At bringe våben ind i Danmark. Skydevåben, væsentlige våbendele og ammunition må ikke indføres uden tilladelse (våbenlovens § 1, stk. 1), og tilladelsen gives af politiet (§ 30, stk. 1, i våbenbekendtgørelsen). Ordet må ikke forveksles med “indførelse” af et våben i en tilladelse.

Jagttegn

Beviset for, at du må drive jagt. Jagttegnet udstedes kun med politiets samtykke (våbenlovens § 2 b) og gælder for ét jagtår, 1. april til 31. marts; Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sender det, når jagttegnsafgiften er betalt, og vildtudbyttet for det foregående jagtår er indberettet (jagttegnsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 7). Med jagttegn må du uden våbentilladelse have glatløbede haglgeværer og haglpatroner inden for de grænser, loven sætter (våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2).

Læs mere →

Købstilladelse

Også: tilladelse til indkøb. Politiets tilladelse til at købe et våben hos en forhandler. Efter våbencirkulæret gives den for højst 3 måneder, og forhandleren sender den tilbage til politiet med påtegning om fabrikat, kaliber og fabrikationsnummer for de leverede våben; en tilladelse til indkøb af ammunition kan gælde længere, men kun til eget brug (våbencirkulærets § 29, stk. 1 og 2). Cirkulæret er en instruks til politiet, så tallene er forvaltningspraksis.

Læs mere →

Lang- og kortdistancepatroner

Efter våbencirkulæret må hvert medlem med våbenpåtegning eller våbentilladelse af en skytteforening under DGI, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) eller Dansk Firmaidræt eller af en jagtforening i alt erhverve og besidde 1.000 langdistance- og 5.000 kortdistancepatroner; politiet kan i særlige tilfælde tillade mere (våbencirkulærets § 40). Tallene er forvaltningspraksis, og hvad der hører til hvilken gruppe, definerer cirkulæret ikke.

Læs mere →

Midlertidig opbevaring

Opbevaring uden sikringsskab i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller et andet anerkendelsesværdigt formål – kun fra dagen før til dagen efter. Våbnet skal være under konstant tilsyn eller opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller være fastlåst til mur eller lignende, og ammunitionen skal ligge for sig i et aflåst gemme (våbenbekendtgørelsens § 25).

Læs mere →

Overdragelse og overladelse

Overdragelse er at give et våben videre til en ny ejer, overladelse at lade en anden få det i besiddelse, fx ved udlån eller til opbevaring. Begge dele må kun ske, hvis modtageren viser den nødvendige våbentilladelse, jagttegn eller våbenpåtegning og ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde godtgør, at den vedrører ham eller hende (våbenlovens § 2, stk. 2, og § 20, stk. 1, i våbenbekendtgørelsen). For personer i samme husstand gælder undtagelsen kun brugen af et fælles sikringsskab (§ 24, stk. 10, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Pistol

Pistoler – herunder revolvere og enkeltskudspistoler – hører til de særligt farlige skydevåben (§ 24, stk. 9, i våbenbekendtgørelsen). En våbentilladelse til pistol gælder kun i 2 år (våbenlovens § 6 d, stk. 1). Efter våbencirkulæret – forvaltningspraksis, som binder politiet – kan den gives til aktivt skydende medlemmer af en skytteforening under DGI, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) eller Dansk Firmaidræt, som er fyldt 20 år, er kendt som en absolut pålidelig person og har skudt aktivt i mindst 2 år; det sidste bekræfter formanden skriftligt (våbencirkulærets § 20, stk. 1 og 3).

Læs mere →

Riflede jagtvåben

Rifler til jagt. Tilladelsen til jægere gælder i 10 år (våbenlovens § 6 d, stk. 2). Efter våbencirkulæret – forvaltningspraksis, som binder politiet – kan jagttegnsindehavere desuden få tilladelse til én halvautomatisk riffel med centraltænding, der bruger ammunition, som må anvendes til jagt på kronvildt, dåvildt og vildsvin, og til to halvautomatiske rifler med randtænding på højst 5,6 mm, kun til jagt og regulering, hvis de er fyldt 20 år og kendt som absolut pålidelige (§ 19 a, stk. 1-4, i våbencirkulæret). Om tilladelsen fortsat gælder i et jagtår, hvor du ikke har løst jagttegn, siger reglerne ikke udtrykkeligt; politiet skriver, at du som udgangspunkt skal have et gyldigt jagttegn for at opretholde tilladelsen.

Læs mere →

Sikringsskab

Også: våbenskab. Skabet, som skydevåben, vekselsæt og ammunition skal opbevares i. Allerede fra det første våben kræves et sikringsskab, der er godkendt efter mindst EN 1143-1 grade 0 eller har et tilsvarende sikringsniveau, til op til 25 våben og vekselsæt, heraf højst 10 særligt farlige; vejer det under 1.000 kg, skal det boltes forsvarligt fast til gulv, væg eller lignende (§ 24, stk. 2 og 4, i våbenbekendtgørelsen). Medlemmer af samme husstand må bruge et fælles skab (§ 24, stk. 10, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Skytteforening

En forening, der med politiets godkendelse kan give sine medlemmer våbenpåtegning. Siden 1. april 2026 gælder det – for skydevåben på organisationernes skydeprogrammer – foreninger under fire hovedorganisationer: DGI, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Dansk Firmaidræt og Dansk Sportsskytte Forbund (våbenbekendtgørelsens § 9, stk. 1). Våbencirkulærets regler om pistoler og om ammunitionsmængder nævner dog stadig kun de tre første (våbencirkulærets § 20, stk. 1, og § 40); om det udelukker medlemmer af foreninger under Dansk Sportsskytte Forbund, siger reglerne ikke entydigt.

Læs mere →

Sortkrudt

Tilladelse til indkøb af sortkrudt og fænghætter gives efter våbencirkulæret til aktivt skydende medlemmer af en skytteforening under Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), der er fyldt 20 år og har været medlem i mindst 2 år, og til medlemmer af Danske Forladerjægere, der er fyldt 20 år og har haft jagttegn i 2 år. Som vilkår må der højst være 2 kg sortkrudt og 5.000 fænghætter på lager, og politiet har til enhver tid adgang til at kontrollere oplaget (våbencirkulærets § 11, stk. 1 og 3). Tilladelsen gælder i 5 år (våbenlovens § 6 d, stk. 4).

Læs mere →

Særligt farlige skydevåben

Den danske betegnelse for de farligste skydevåben: navnlig pistoler og revolvere (bortset fra forladevåben), halv- og fuldautomatiske våben, glatløbede haglgeværer med en pibelængde under 55 cm og de glatløbede haglgeværer, der kun er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2. Listen står i § 24, stk. 9, og § 10 a, stk. 2, i våbenbekendtgørelsen og er ikke udtømmende. Højst 10 af dem må ligge i et sikringsskab efter grade 0 (§ 24, stk. 4, i våbenbekendtgørelsen), og har du tilladelse eller påtegning til dem, må du ikke have aftagelige magasiner til over 10 patroner, der passer til halvautomatiske våben med centraltænding eller repetervåben – til pistoler er grænsen 20 (§ 10 a, stk. 1, i våbenbekendtgørelsen); politiet kan dispensere, og tilladelser fra før 14. september 2018 har en overgangsregel (§ 10 a, stk. 3 og 4, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Vekselsæt

Et sæt udskiftelige våbendele, typisk til et andet kaliber. Væsentlige dele som løb, piber, bundstykker, låsestole, baskyler og aftagelige magasiner kræver selv tilladelse (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 1), og vekselsæt tæller med i grænserne på 25 og 10 for opbevaring i sikringsskab (§ 24, stk. 4 og 5, i våbenbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen definerer ikke ordet; grænsen henviser til våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, men om løse dele tæller med, siger den ikke udtrykkeligt.

Læs mere →

Våbenbekendtgørelsen

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021 om våben og ammunition mv., udstedt i medfør af våbenloven. Der findes ingen samlet udgave; ændringerne står i særskilte ændringsbekendtgørelser, senest nr. 974 af 6. november 2026 med virkning fra 11. november 2026. Den indeholder bl.a. reglerne om opbevaring, gyldighedstid og frister (våbenbekendtgørelsens § 24, § 49 og § 50) og siden 1. juli 2026 om obligatorisk afslag og bortfald ved visse domme, fra 11. november 2026 også ved domme fra tiden før (våbenbekendtgørelsens § 48 a).

Læs mere →

Våbencirkulæret

Justitsministeriets cirkulære nr. 10066 af 29. oktober 2025 om våben og ammunition m.v., i kraft 1. november 2025. Det er en instruks til politiet om, hvordan tilladelser gives – fx alderskravet på 20 år og kravet om 2 års aktivt medlemskab for pistoler (våbencirkulærets § 20, stk. 1) og ammunitionsmængderne for foreningsmedlemmer (våbencirkulærets § 40). Cirkulæret binder politiet; tallene i det er forvaltningspraksis.

Læs mere →

Våbenloven

Lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021 med senere ændringer. Den forbyder at indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære og anvende skydevåben, væsentlige våbendele, ammunition og en række andre genstande uden tilladelse og undtager bl.a. luft- og fjederbøsser samt hardball- og paintballvåben, som dog kræver tilladelse for personer under 18 år (våbenlovens § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 1). Våbenbekendtgørelsen udstrækker forbuddet til luft- og fjedervåben med et kaliber over 4,5 mm (våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 1).

Læs mere →

Våbenpåtegning

Også: påtegning på medlemsbeviset. En påtegning på medlemsbeviset fra en godkendt skytteforening. Den giver dig ret til uden særskilt våbentilladelse at erhverve, besidde, bære og anvende de skydevåben, der står i påtegningen, med piber, låsestole, ammunition og aftagelige magasiner (våbenlovens § 2 c, stk. 1 og 2). Den gives kun efter politiets forudgående samtykke i hvert enkelt tilfælde, og våbnet må kun bruges til de aktiviteter, hovedorganisationen har godkendt (våbenbekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 3). Også til glatløbede haglgeværer kan skytteforeninger give påtegning (våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 5). Påtegningen bortfalder, når medlemskabet ophører (§ 8, stk. 4, og § 10, stk. 5, i våbenbekendtgørelsen).

Læs mere →

Våbentilladelse

Politiets tilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende et skydevåben eller en anden genstand, som våbenloven forbyder uden tilladelse (våbenlovens § 2, stk. 1). En våbentilladelse kan kun omfatte ét våben (våbenlovens § 6 b, stk. 2). Den gælder i 5 år, til pistoler kun i 2 år og til riflede jagtvåben til jægere i 10 år (våbenlovens § 6 d, stk. 1 og 2).

Læs mere →